(09/05-2012) – Hamp, som bliver røget i pubertetsalderen, påvirker områder i hjernen, som er forbundne med skizofreni.

Det er resultatet af en rapport, som lige er blevet udgivet af The Royal College of Surgeons i Irland.

I denne rapport beviser forskerne, hvordan brugen af hamp under puberteten kan påvirke COMT-genet og fysisk ændre hjernen.

COMT-genets rolle (COMT for Catechol-O-MethylTransferase) er at give instrukser, så der skabes enzymer, der splitter Dopamin. Dopamin er et signalstof, som overfører signaler fra den ene hjernecelle til den anden.

Dopamin forbinder især områder i hjernen, som har med fornøjelse og belønninger at gøre.

Hamp, som bliver brugt under puberteten, påvirker nogle kategorier af COMT-genet, og dette fører til fysiske forandringer i hjernen og, altså, til en større risiko for at udvikle skizofreni.

Studiet er det første til at etbablere forbindelsen imellem COMT-genet, skizofreni og hamp-forbruget under puberteten.

De tre dele af hjernen, som blev undersøgt, har alle tre vist forandringer i cellernes størrelse, deres tæthed og deres niveau af proteiner. Der er tale om yderst vigtige forandringer, som beviser, at hamp indfluerer alvorligt på de unges hjerneudvikling og giver større risiko for, at den unge udvikler skizofreni (Cyril Malka).

(28/03-2012) – 10 tegn som kan give et praj om et barn, i alderklassen 6 måneder til et år, lider af autisme.

Man kan sjældent diagnotisere autisme, før barnet bliver 3 år gammelt, men man kan måske alligevel gøre det bedre.

Nogle børn kan vise tegn på autisme før denne alder, og ifølge eksperterne: Jo tidligere man ser disse tegn, des bedre er det, fordi så kan man tage fat i problemet tidligt i forløbet og hjælpe barnet med at udvikle sig.

Doktor Landa (USA) har arbejdet med emnet i over ti år og har studeret tegn på autisme på alle medlemmer af familier, hvor der er autister.

Ud fra disse informationer har hun udarbejdet en liste, som kan bruges på børn i aldersklassen fra 6 måneder til ét år, og som kan give en praj om, hvorvidt det ville være en god idé at søge læge.

Her er listen over ti tegn, som tyder på, at barnet kan lide af autisme eller af et andet kommunikationsproblem:

1. Barnet smiler sjældent, når en voksen eller et familiemedlem nærmer sig.
2. Forsøger sjældent at efterligne lyde og bevægelser, som er udført af andre (smil, latter, osv.), når der er kontakt.
3. Pludrer sjældent eller har forsinket pludren i forhold til barnets alder.
4. Svarer ikke nødvendigvis, når man kalder på barnet (og svarer sjældnere og sjældnere med alderen).
5. Har et fattigt kropsprog. Bevæger sig ikke meget under kommunikation.
6. Ser sjældent på dig.
7. Kræver sjældent opmærksomhed.
8. Har ofte stive arme, ben eller hænder eller har usædvanlige eller repetitive bevægelser (for eksempel gnide håndledet med hånden) eller har usædvanlige stillinger.
9. Rækker ikke armene frem, når du rækker ud efter barnet.
10. Forsinket motorisk udvikling i forhold til sin alder.

Hvis du som forælder ser et flertal af disse tegn eller har det indtryk, at dit barns udvikling går i stå, eller går tilbage, er det på tide at få fat i en fagmand.

Vent ikke.

Det er altid bedre at gå i gang hurtigst muligt, imens hjernen stadig er i udvikling, og dens udvikling kan påvirkes, så barnet får så mange muligheder og chancer som muligt (Cyril Malka).

(20/03-2012) – Ifølge et studium, der lige er kommet ud, bliver selv de personder, der er gode til at lyve, afsløret af deres ansigtsmuskler.

Der er ting, der ikke kan kontrolleres. Eller rettere sagt, som afslører en, når man forsøger at kontrollere dem.

Psykologerne har ganske enkelt undersøgt ansigtmuskel-bevægelser hos 52 personer, som har udtrykt sig foran kameraerne.

Alle 52 havde mistet en person, de elskede (som enten var død eller forsvundet), og i lige præcis 50 % af tilfældene løj de.

Det ved man, at de gjorde, eftersom de er blevet dømt for at have myrdet den “elskede”.

Altså, 26 var ærlige, 26 løj.

Forskerne har analyseret over 20.000 billeder af forskellige ansigtsudtryk og har fundet fællestrækkene.

De har især koncentreret sig om at analysere ansigtsudtrykkene i ekstreme stress-tilfælde: Når vedkommende beder kidnapperen (ægte eller opfundet) om at kontakte dem, eller give dem tilbage den de elsker, eller når de beder offentligheden om hjælp.

Psykologerne har så koncentreret sig om de ansigtsmuskler, som er forbundet med sorg, glæde og overraskelse.

De lagde mærke til, at nogle af de muskler, som er forbundet med tristhed og sorg, corrugator supercilii, som er tæt på øjenbrynene, eller anguli oris, som er ved mundvigene, ofte var anspændte hos de ægte sørgende personer.

Til gengæld vil den, der lyver, anspænde zygomatic major (for at skjule et smil) og frontalis, som rynker øjenbrynene i et forsøg på at vise sorg og bekymring. Dette kan også pege på koncentration under stress.

Bemærk dog, at studiet omtaler “i de fleste tilfælde”, og det er derfor ikke en metode, der er 100 % sikker, men ganske tæt på, dog. (Cyril Malka).

(05/03-2012) – Det hele startede med et italiensk studium ført af SIAMS (Società Italiana Di Andrologia e Medicina Della Sessualità – Det Italienske Selskab for Andrologi og Seksualmedicin).

Mange unge internetbrugere har klaget over erektionsvanskeligheder: De bliver ikke ophidset af deres partner under forspillet.

Idet pornografi stadig er et tabubelagt emne, tog det nogen tid, før forbindelsen mellem de to blev opdaget.

SIAMS har ført et studium på tæt ved 30.000 patienter og har fundet ud af, at 70 % af disse havde været brugere af internetporno i mange år.

Idet brugerne vænner sig til at besøge pornosider fra en ung alder, 13 eller 14 år, bliver disse mere og mere “immune” over for sex. Man skal “lade dosen stige” for at få samme virkning, og nogle unge forekommer seksuelt blaserede og uden synderlig reaktion, også selv om de bliver stillet over for ret rå sex-scener.

Det begynder med mindre og mindre reaktion over for pornosider. Lidt efter lidt bliver det til en nedgang i seksualiteten, og det ender med at blive umuligt at få en erektion.

Der er, heldigvis, ikke tale om en uhelbredelig tilstand. Tværtimod. Efter få måneders pornoside-afholdenhed (men virkelig absolut ingen!) kommer sexlysten tilbage.

Ifølge dataene fra SIAMS besøger 28,9 % af de italienske internet-brugere jævnligt pornosider.

Dette placerer Italien på en fjerdeplads blandt pornobrugerne i Europa.

Førstepladsen tilfalder Tyskland (34,5 %), så kommer Frankrig (33,6 %), Spanien (32,4 %) og altså, Italien.

73 % af de besøgende er mænd.

3,9 % begyndte at besøge pornosider før de blev 13 år, og så er tallene ellers stigende: 5,9 % er mellem 14-18 år, 22,1 % er mellem 25-34 år (nu går vi dog 9 år frem ad gangen, det kan forklare det store spring) og 25,4 % er mellem 35-44 år gammel.

Bagefter går det nedad: 20,1 % er mellem 45-54 år, og tallet falder til 12 % for brugerne over 55 år.

Altså, slip musen og snup … din partner! (Cyril Malka)

(08/02-2012)  - Ifølge et nyere studium kan små børn, som har været bedøvet, udvikle ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) senere.

Det skriver forskerne i den nyeste udgave af Mayo Clinic Proceedings (kan downloades herfra).

Forskere i Clinic Mayo, i Rochester (Minnesota), og forskere fra børnehospitalet i Boston har analyseret journaler på over 3.500 børn.

De har konstateret, at børn, som var yngre end to år, og som blev bedøvet, havde større risiko for at udvikle ADHD end andre.

Bemærk, at resultatet af undersøgelsen ikke er hugget i sten endnu. Der er tale om en tendens, og det vil kræve videre studier.

Stadig den dag i dag ved vi yderst lidt om bedøvelsesmidler og deres virkning på hjernen.

Ifølge studier, hvor man bedøvede rotter, kunne det se ud til, at disse efter kontakt med bedøvelsesmidlet udviklede hukommelses- og indlæringsproblemer.

Men laboratorierotter bliver sådan set kun konfronterede med selve bedøvelsesmidlet. Når vi taler om børn, kan der være mange andre faktorer med i spillet, og man kan endnu ikke klargøre tydeligt, om udviklingen af ADHD kommer fra bedøvelsesmidlet, de procedurer, der bliver brugt på hospitatlet, af en defekt som er til stede i forvejen eller fra noget helt fjerde.

Det er ikke almindeligt at skulle operere et barn, før det er fyldt to år, så der kan sagtens være en eksisterende tilstand som fører til ADHD og til operationen.

Tidligere forskning har peget på, at kirurgi på børn kunne føre til hjerneskade. Der blev for eksempel også peget på autisme.

Når man taler om kirurgi, kan mange mennesker kan have en tendens til at glemme risikoen ved bedøvelsen.

Så selv om vi her kun taler om en mulig risiko for ADHD i forbindelse med bedøvelse, er det vigtigt, at de professionnelle, som bruger disse stoffer hver dag, og forældrene forstår, at der er en ekstra risiko ved en operation.

Og dermed vitterligt overveje hvorvidt det, der vindes ved operationen, kan opveje de mulige risici (Cyril Malka).

(26/01-2012) – Hvis du troede, at du hvilede dig imens du sov, må du tro om igen!

Ifølge ny forskning fortsætter vi med indlæringsprocesserne, imens vi drømmer. Drømmene forekommer endda til at være en nødvendig del af læreprocessen, hvis man vil lære bedre.

Forskerne mener, at når vi sover, gentager hjernen nogle af gårdagens aktiviteter. Det er det, de kalder for den Neurologisk Virtuelle Virkelighed.

I Paris, på hospitalet Pitié-Salpêtrière, har forskerne undervist nogle dansebevægelser til patienter, der led af søvngængeri. Patienterne skulle, før de faldt i søvn om aftenen, gentage disse bevægelser i sengen. Patienterne blev filmet.

Det viste sig, at nogle af patienterne gentog lige nøjagtigt disse bevægelser, imens de sov. Dette kunne betyde, at drømmen er en vigtig del i indlæringen.

Vi er naturligvis ikke allesammen lige så aktive, imens vi sover, men ikke desto mindre er vores hjerner godt beskæftigede.

Ifølge forskerne udtrækker vores hjerne de vigtige informationer fra dagen før, og disse bliver integrerede i vores database. Det er derfor, at drømme ofte er en blanding af gårdagens oplevelser og fortidige oplevelser, en blanding af det vi har lært, hørt, set eller oplevet i løbet af dagen og nogle allerede eksisterende dataer.

Et studium, som blev udgivet i bladet Current Biology in 2010, viste, at studerende, som drømte om en labyrint, de havde fået set på dagen før, ti-doblede muligheden for at finde løsningen til gåden dagen efter (i forhold til de studerende, som ikke drømte om det).

Så ja, du kan, teoretisk set, sove dig til lærdom. Du kan højst sandsynligt lære bedre ved at studere om aftenen, før du går i seng, eller ved at tage dig en lur efter, at du har lært noget nyt. (Cyril Malka).

(26/12-2011) – Har de rige mindre empati end andre? Et studium, som er udkommet i bladet Emotion fra APA, peger på, at det er tilfældet: Jo rigere man er, des mindre medfølelse har man.

I disse tider, hvor man opsætter telte i Tel-Aviv, besætter Wall Street og London, er de 1 % rigeste i rampelyset.

Som om det ikke var nok, holder et studium fra Berkely universitet (Californien) på, at jo rigere man er, des mindre medfølelse har man.

Vent lige lidt, før du godter dig, for dette rammer åbenbart også de mellemhøjeste indkomster.

Psykologen, Jenifer Stellar, har lige udgivet sin rapport i APAs blad, Emotion, og den hedder: Klasse og medfølelse: “De socio-økonomiske faktorer, som kan forudsige ens respons til lidelse” (Class and compassion: Socioeconomic factors predict responses to suffering – kan downloades i PDF-format herfra).

Jenifer Stellar har håndplukket en gruppe på 300 studerende. Hun har valgt dem i forhold til deres social-klasse (rent faktisk, fra deres forældres social-klasse, fordi studerende har ingen penge uanset hvad, det er derfor de bruger så meget tid på at skrive hjem om, at forældrene skal sende dem penge).

148 af disse studerende har udfyldt et spørgeskema, som klarlagde hyppigheden af visse følelser: glæde, kærlighed, medfølelse og frygt.

De skulle også svare på spørgsmål i stil med: “Jeg lægger ofte mærke til folk, som har brug for hjælp” – enig/uenig.

Naturligvis er testen mere kompliceret end lige det. Psykologerne ved udmærket godt, at meget få mennesker vil svare ærligt på spørgsmål, som risikerer at få dem til at forekomme som egoistiske skiderikker. Derfor er spørgskemaet således indrettet, at der er taget højde for den slags.

Efter at have analyseret resultaterne kunne Stellar og hendes hold ikke se nogen egentlig forskel mellem svarene undtagen på ét punkt: Medfølelsen. De studerende som kom fra en mindre rig familie havde mere medfølelse end de andre.

Et andet studium blev udført over 64 studerende, som så på to videoer. Den ene var en neutral video (teknisk brugsvejledning), og den anden var en video om en situation i en ægte familie, hvoraf det ene barn var sygt af kræft, og om hvordan familien klarede dagligdagen.

Stellar målte de studerendes hjertebanken, og de skulle også, efter filmen, udfylde et spørgeskema.

Også her viste resultaterne, at de studerende, som kom fra rigere hjem, viste mindre medfølelse end de andre.

Et tredje forsøg, som byggede på et interview, viste også de samme resultater.

Bemærk, at det, ikke at have så meget medfølelse, ikke betyder, at man slet ikke har nogen eller ikke er i stand til at få nogen. Det kan blot komme fra, at man ikke er særlig opmærksom på de andre. Men alt kan læres! (Cyril Malka).

(11/12-2011) – At få en abort vil ikke føre til større risiko for at få psykiske problemer. Det er hvad britiske sundhedsforskere har udtalt efter at have studeret emnet de sidste 20 år.

De har observeret uønskede graviditeter. Nogle af kvinderne har valgt abort, andre har gennemført graviditeten.

Og ifølge resultaterne havde de kvinder, som fik foretoget abort, hverken flere eller færre problemer (depression og angst inkluderet) end dem, der gennemførte graviditeten.

Forskerne kunne berolige befolkningen: Abort fører ikke til psykologiske problemer.

Til gengæld tyder resultaterne på, at problemerne stammer fra uønsket graviditet, og at man skulle koncentrere flere kræfter på denne side af problemet.

Ifølge resultaterne lider fra 11 % til 12 % af kvinderne under for psykologiske problemer, såsom angst eller depression.

Dette tal bliver tredoblet, når kvinderne bliver gravide med et barn, de ikke ønsker.

Efter dette er tallene ikke forskellige for dem, der vælger abort, og dem, der ikke gør.

Forskerne mener, at man skulle komme i kontakt med disse kvinder tidligere i processen for at forstå deres problem og undgå at tingene forværres.

Rapporten bygger på 44 forskellige studier fra 1990 til 2011 og i dem indgår flere millioner kvinder.

Dog bliver rapporten modtaget køligt af anti-abort-grupper og af folk, som mener, at det, at afbryde en graviditet, fører til depression eller til andre svære psykiske skader (Cyril Malka).

(21/10-2011) – Ifølge American Academy of Pediatrics kan man nu diagnotisere ADD (Attention Deficit Disorder) allerede fra barnet er fire år gammelt.

Indtil nu kunne man først konstatere det tidligst fra barnet var omkring seks. Det var først i aldersgrænserne fra 6 til 12, at man eventuelt kunne opspore lidelsen.

Jo yngre barnet er, når man begynder behandlingen, des bedre er det, fortæller forskerne. Det hjælper barnet og det tager presset fra familien.

Nogle af disse børn bliver blot stemplet som “vanskelige børn” allerede fra børnehaven, og deres forældre ender med at blive vrede på dem, når problemet rent faktisk er andetsteds. ADD rammer nemlig cirka 8 % af børn og unge.

American Academy of Pediatrics omtalte nogle af symptomerne, man skulle være opmærksom på: uopmærksomhed, hyperaktivitet (pas på, den er ikke altid til stede) og impulsivitet. Disse symptomer kan pege på, at barnet lider af ADD, og der bør foretages yderligere tests.

I først omgang er behandlingen blot adfærdsregulering: Forældrene skal lære at have en meget fast dagligdag med faste regler og faste holdepunkter. De skal ligeledes forstærke barnets positive adfærd med ros og ignorere eller straffe upassende adfærd.

I nogle tilfælde er ADDH-lidelsen så alvorlig, at adfærdsterapi ikke er nok. Først på det tidspunkt bør lægen begynde at udskrive Ritalin.

Jo tidligere, man starter på adfærdsregulering, des bedre, mener forskerne. Barnet kan nemmere falde til ro og udvikle sig harmonisk (Cyril Malka).

Du kan læse mere om ADDH og DAMP i artiklen Per for fuld DAMP, som du finder her.

(06/09-2011) Ifølge et studium udgivet i dag i England lider 165 millioner europæere, altså ca. 38 % af befolkningen, af psykiske sygdomme. De fleste af dem bliver ikke behandlet.

Dette nye studie belyser den psykiske tilstand, den europæiske befolkning befinder sig i, og ifølge det burde kampen imod psykiske sygdomme prioriteres højere i det 21. århundrede.

Studiet blev udført i 30 lande: Den Europæiske Union samt Schweitz, Island og Norge. Dette dækker over en befolkning på 514 millioner indbyggere. De vigtigste sygdomme blev registreret. Der var blandt andet tale om depression, manio-depressivitet, angst, søvnløshed, afhængighed, skizofreni samt nogle neurologiske sygdomme som Parkinson-syge og dissemineret sklerose.

Et lignende studium blev udført i 2005, og ifølge det var “kun” 27,4 % af befolkningen (ca. 82,7 millioner mennesker) ramt af en psykisk sygdom.

Tallet er så op at dinge tæt på 40 % i den nye rapport: 164.8 millioner (38,2 % af befolkningen) er ramte i 2011.
Ifølge forskerne skyldes det ikke, at antallet af syge er steget, men ganske enkelt at de medtog flere diagnoser i deres studier i 2011 end i 2005.

Ifølge rapporten bliver en stor del af disse personer aldrig behandlet, og der burde derfor sættes flere midler til rådighed for at bekæmpe de forskellige psykiske sygdomme.

Du kan downloade den fulde rapport (på engelsk) her.