Sov og lær

by Cyril Malka on 26. January 2012

kat der sover

(26/01-2012) – Hvis du troede, at du hvilede dig imens du sov, må du tro om igen!

Ifølge ny forskning fortsætter vi med indlæringsprocesserne, imens vi drømmer. Drømmene forekommer endda til at være en nødvendig del af læreprocessen, hvis man vil lære bedre.

Forskerne mener, at når vi sover, gentager hjernen nogle af gårdagens aktiviteter. Det er det, de kalder for den Neurologisk Virtuelle Virkelighed.

I Paris, på hospitalet Pitié-Salpêtrière, har forskerne undervist nogle dansebevægelser til patienter, der led af søvngængeri. Patienterne skulle, før de faldt i søvn om aftenen, gentage disse bevægelser i sengen. Patienterne blev filmet.

Det viste sig, at nogle af patienterne gentog lige nøjagtigt disse bevægelser, imens de sov. Dette kunne betyde, at drømmen er en vigtig del i indlæringen.

Vi er naturligvis ikke allesammen lige så aktive, imens vi sover, men ikke desto mindre er vores hjerner godt beskæftigede.

 

Ifølge forskerne udtrækker vores hjerne de vigtige informationer fra dagen før, og disse bliver integrerede i vores database. Det er derfor, at drømme ofte er en blanding af gårdagens oplevelser og fortidige oplevelser, en blanding af det vi har lært, hørt, set eller oplevet i løbet af dagen og nogle allerede eksisterende dataer.

Et studium, som blev udgivet i bladet Current Biology in 2010, viste, at studerende, som drømte om en labyrint, de havde fået set på dagen før, ti-doblede muligheden for at finde løsningen til gåden dagen efter (i forhold til de studerende, som ikke drømte om det).

Så ja, du kan, teoretisk set, sove dig til lærdom. Du kan højst sandsynligt lære bedre ved at studere om aftenen, før du går i seng, eller ved at tage dig en lur efter, at du har lært noget nyt. (Cyril Malka).

Share and Enjoy:
  • Print
  • Digg
  • StumbleUpon
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Yahoo! Buzz
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  • BlinkList
  • Diigo
  • email
  • Google Buzz
  • Reddit

{ 2 comments… read them below or add one }

Erik January 30, 2012 at 13:05

Tak’ Cyril
Tak for de mange nyheds stuf’
så vil jeg herefter sove lidt mere :)
i 2 ønskes hermed en nok lidt forsinket’ men! godt lykkebringende nytår

Mange venlige hilsner

Erik Odgård DK

Reply

Cyril Malka January 30, 2012 at 13:26

Velbe :)

Tak for lykønskningen. Bedre sent end aldrig :)

Og jeg kan regne ud, fra din hjemmeside, at du har haft andre ting i hovedet på det seneste.

Venligst,

Cyril

Reply

Leave a Comment

Previous post:

Next post: